Østifterne har støttet en kvinde fra Nykøbing Falster til at tage uddannelsen som sorgpilot. Hun har som frivillig været tilknyttet en sorggruppe for børn i alderen 6 til 9 år, som har mistet en af deres nærmeste. Hendes mål med uddannelsen er fortsat at kunne arbejde med kriseramte børn, og at kunne tilbyde sig som konsulent i institutioner, hvor hun kan rådgive personale og forældre. På sigt vil hun gerne undervise i sorg og krise, holde oplæg og foredrag m.m. på skoler og institutioner, der har med børn og unge at gøre.